Across
Ønsker du at vi ringer dig op?
Ønske om at blive ringet op
Book en prøvetur
Book prøvetur
Kraftfuld Plug-in Hybrid med 4wd
Den nye Suzuki Across er en stor, robust og sporty SUV udstyret med et avanceret Plug-in Hybridsystem og elektronisk E-Four 4-hjulstræk.
Her krydses kompromisløs ydelse med opladningshybridens fleksibilitet og den moderne SUV’s rummelighed og rå look.
Plug-in Hybrid
Det avancerede Plug-in Hybridsystem leverer overlegen ydelse, flot brændstoføkonomi og lav CO₂-emission. Across yder imponerende 306 hk og har en elektrisk rækkevidde på hele 75 km. Og så tilbagelægger den 100 km/l ifølge den officielle WLTP-norm.
SUV med 4wd
Across er som standard udstyret med det effektive elektroniske E-Four 4-hjulstræk. Det giver køreegenskaber, der kalder på eventyreren med en suveræn kontrol over bilen on- og offroad. Selv ved glatte og udfordrende forhold.
Kompromisløs
Alt fra den kraftfulde, sporty front over de store 19” alufælge til den skarptskårne bagende signalerer, at her kommer en kompromisløs SUV med styr på tingene. Et udtryk, der forstærkes af kabinens luksuriøse pladsforhold og høje udstyrsniveau.
Plug-in Hybrid med høj ydelse og lavt forbrug
Plug-in Hybridsystemet i Suzuki Across giver suveræn brændstoføkonomi med en CO₂-emission på kun 22 gram pr. km (iflg. WLTP-normen). Kernen i systemet er en kraftfuld el-motor med 182 hk placeret foran, mens den 2,5 liters benzinmotor yder 185 hk. Ved bagakslen er der endnu en el-motor (54 hk), og tilsammen kan de tre motorer yde op til de maksimale 306 hk. Nok til at trække Across fra 0 til 100 km/t på kun 6,2 sekunder. Det store lithium-ion-batteri på 18,1 kWh giver op til 75 km kørsel på ren el. Og når der ikke er mere strøm på batteriet, kører Across videre på en kombination af benzin og den strøm, som det avancerede hybridsystem opsamler undervejs.
- 306 hk fra 1 benzin- og 2 elmotorer
- 75 km på el alene
- 100 km/l v. blandet kørsel (WLTP-norm)
- 0-100 km/t på kun 6,2 sek.
Komfortudstyr i topklasse
Kabinen i Suzuki Across er nærmest enorm. Men rigtig god plads til både ben, skuldre og hoved på alle pladser. Sæt dig tilrette i de komfortable sæder med kunstlæder og stofindlæg og nyd alt det lækre komfortudstyr, som fx el-justerbart førersæde, automatisk klimaanlæg, multimediesystem med 9″ skærm, bakkamera og Apple CarPlay/Android Auto, el-betjent bagklap med fod-sensor, sædevarme for og bag, P-sensor for og bag med bremsefunktion, multijusterbart læderrat med varme, nøglefri betjening og el-ruder for og bag.